Genveje
Vi køber mange nye bøger hver måned.
Her er udvalgt 10 titler fra de seneste indkøb
indenfor skønlitteratur, biografier og rejseskildringer.
Du kan se en kort omtale og bestille bøgerne
Eklund, Sigge : Varulvsvalsen
Nervepirrende psykologisk skildring af en
misbruger og hendes families fortvivlede situation.
Skildringen er i romanform, men så nært
og psykologisk stærkt skildret, at personerne
fremstår meget virkelige.
Læs mere om bogen her på litteratursiden
Hotakanin, Kari : De uberørte
Velskrevet og humoristisk finsk roman.
Leila Korhonen driver en klinik, hvor ensomme
knudemænd kan blive løsnet op ved aktiv lytning og
blide berøringer. En kunde vil mere, og så går det
galt. En fortælling om ensomhed og kærlighed
krydret med forbrydelse, efterforskning og straf.
Jón Hallur Stefánsson : Kvinden der forsvandt
Ny islandsk krimi skrevet af en debuterende forfatter.
En ung kvinde, Sunneva, forsvinder, og hendes kæreste Bjørn
findes stærkt forslået i hendes sommerhus. Bjørns søn, Sunnevas
far og en japansk lejemorder synes alle involveret i sagen.
Spændende skrevet og med levende personer.
McCarthy, Cormac : Vejen : roman
En smuk og bevægende roman om forholdet mellem en far og hans søn
i det totale intet efter en altødelæggende katastrofe. De kæmper sig
sammen gennem landskabet, angste for omstrejfende bander og i
evig søgen efter noget spiseligt. Med udsigten til døden
diskuterer far og søn de store eksistentielle spørgsmål omkring
tillid, etik og moral.
Underholdningsroman med godt konstrueret plot og velfungerende figurer.
Foregår i London sidst i 30èrne, hvor den 12 årige Adele efter hendes
families opløsning finder en tilværelse hos sin bedstemor.
Hun oplever her kærligheden, men må give afkald på den igen.
Starter på en uddannelse som sygeplejerske. Og dog, det hele ender???
Spence, Alan : Det rene land
God og farverig underholdningsroman om en skotsk handelsmands liv i Japan
i 1800-tallet. Romanen bygger på skotten Thomas Glovers virkelige liv,
Glover lever og virker som talentfuld handelsmand i Japan, får politisk
indflydelse og gifter sig med en japansk kvinde og får en søn.
Romanen er på én gang stort drama og hjertegribende kærlighedshistorie
Berg, Mary : Dagbog fra ghettoen i Warszawa
Øjenvidneberetning fra Warszawas jødeghetto under 2. verdenskrig.
Skrevet af en 15-årig pige. Hun skildrer nøgternt og iagttagende det forfærdelige :
sulten, døden og massedeportationerne, men også det menneskelige overlevelsesinstinkt.
Skildringen udkom første gang i 1946, men er nu udgivet med nyt forord.
Jespersen, Knud : Rytterkongen : et portræt af Christian 10
Velskrevet biografi om Christian X, som giver et nøgternt og nuanceret
billede af ham på baggrund af hans egne dagbøger og breve.
Samtidig får vi et kort rids af periodens (1912-1947) historie.
Bogen har gode illustrationer.
Clausen, Egon : Min far så engang en engel
Selvbiografisk skildring af en opvækst i 50-ernes Vestjylland.
Stærkt præget af forældrenes nære tilknytning til Indre Mission.
Temaet for skildringen er hans stærke opgør med missionen, men
trods det fortæller han om sine forældre og de øvrige personer
i miljøet på en både kærlig og forstående måde.
Langt ude i verden : på rejse med kvindelige eventyrere
Spændende og letlæselige rejseoplevelser fra hele verden om mange
forskellige aktiviteter. Specielle ved alle at være skrevet af danske kvinder.
Bogen er illustreret med flotte farvefotografier af natur og befolkning i de
omtalte områder.