Genveje
Vi køber mange nye bøger hver måned. Her er udvalgt 10 titler fra de seneste indkøb indenfor skønlitteratur og biografier. Du kan se en kort omtale og bestille bøgerne.
Baldacci, David : Geniets hemmelighed.
Underholdende thriller med hemmelige sammensværgelser, konspirationsteorier og komplotter.
Privatdetektiven Sean King ansættes af et hemmeligt selskab til at undersøge en toppolitikers mystiske dødsfald.
Sideløbende følger vi hans kvindelige detektiv- kollega, som er ved at komme til hægterne igen efter et voldsomt selvmordsforsøg.
Læs mere på litteratursiden.dk
Harris, Joanne : Sov, mit barn
Historisk roman fra 1890`ernes London - Victoriatiden. Skildrer kærligheden og senere ægteskabet mellem en ældre kunstner og hans unge model. Det udvikler sig katastrofalt, da kunstneren med alle
midler vil bevare modellens unge, uskyldige skønhed, og hun på sin side bliver voksen og ønsker kærlighed og erotik.
Forfatteren er kendt for sin roman "Chokolade", som tidligere er udkommet på dansk.
Læs mere på litteratursiden.dk
200.000 børn blev under Anden Verdenskrig tvangsfjernet fra Østeuropa og givet en "arisk" opdragelse i tyske hjem. Dette er baggrunden for denne slægtsroman, som fortælles bagud af fire generationers 6 årige børn.
Alle har haft en problematisk opvækst og gennem dem lægges brikkerne til et puslespil, som fører læseren fra 2004 i Californien tilbage til oldemor Kristina i Tyskland under Anden Verdenskrig.
Læs mere på litteratursiden.dk
Historisk roman om den mongolske Djengis Khan, der underlagde sig store dele af verden i 1200-tallet. Underholdende med farverige personer og en velresearched handling.
Fjendeland er anden del af serie, hvor første bind har titlen Ulven fra stepperne.
Romandebut af svensk forfatter. Fire kvinder, alle med tilknytnng til kunstverdenen, er romanens hovedpersoner.
Deres liv væves sammen af ambitioner, hævn og ungdomstrauner. Bogens omslag signalerer chick lit, men romanen er dog indholdsmæssigt mere kompleks end denne genre ellers er kendetegnet ved.
Der er således ingen stor kærliged eller frelsende riddere, men et reflekterende kig ind bag en kvindeverdens glitrende overflade.
Læs mere på litteratursiden.dk
Loe, Erlend : Kvinden flytter ind
Lille underfundig roman om et ungt pars forhold. Marianne flytter ind hos bogens jeg-fortæller
og deres forhold skildres gennem 300 små nummererede episoder. Vittigt og finurligt skrevet og en kras satire over en viljestærk kvindetype og en svag livsforskrækket mandetype.
Egentlig sker der ikke noget i romanen og så alligevel !!
Læs mere på litteratursiden.dk
Toole, John Kennedy : Fjolsernes forbund
Grotesk humoristisk roman om den tromlefede Ignatius T. Reilly, som bor hos sin dominerende mor, men som begynder at overveje at få sit eget liv. Han bliver tvunget ud på arbejdsmarkedet, men her kan hans enorme ego slet ikke rummes og han kolliderer med alt og alle.
Omkring ham optræder sære eksistenser fra alle lag af det amerikanske samfund. Alle skildret som groteske stereotyper, men dog med stor generøsitet over for deres særheder. Romanen modtog Pulitzer prisen, da den 10 år efter forfatterens død udkom i USA.
Læs mere på litteratursiden.dk
Winding, Alberte : Tisvilde Strand
Tidsaktuel kvinderoman om Rita der forsøger at få styr på sit splittede liv som enlig mor og single kvinde. Om hendes forelskelser og forhold til tre forskellige mænd, som yderligere bidrager til at forvirre og komplicere hendes liv.
Forfatteren skriver i et levende sprog og gør skildringen af Ritas midtkrise vedkommende.
Læs mere på litteratursiden.dk
Roman fra Kina som foregår i 1967 under Kulturrevolutionen. Wu Dawang, som er oppasser hos en divissionskommandant, lokkes ind i et seksuelt forhold til dennes kone og kommer derved
ufrivilligt til at udfordre den officielle moral.
Romanen afdækker de fortrængninger og løgne, som gemte sig bag kulturrevolutioens politiske
korrekthed.
Læs mere på litteratursiden.dk
Rasmussen, James : Jeg var en Jack
Interviewbog med et af medlemmerne af Four Jacks. Skildrer tiden og personerne i gruppen og James egen efterfølgende karriere i USA og Danmark.
Illustreret med private fotos. Ud over den personlige historie er bogen også musikhistorisk interessant.