Vidste du at vi har rigtigt mange blade med fodbold, mode, musik og andre spændende ting?
Her kan du se et udvalg af de blade vi har du kan låne.
På børnebiblioteket kan du låne bladet Olivia, så du kan blive opdateret om musik, bøger, opskrifter, pynt, kendte, hårtips, tøjmode og andet godt for piger.
Olivia udkommer en gang om måneden.
Du kan ikke låne det nyeste nummer med hjem, men du kan blive skrevet op til det.
Har du lyst til at se Olivias hjemmside så klik her!
Lån også Girls, som er fyldt med mode, skønhed, idoler, brevkasser, pinlige historier, tegneserier og meget mere.
Girls udkommer en gang om måneden.
Du kan ikke låne det nyeste nummer med hjem,
men du kan blive skrevet op til det.
Har du lyst til at se Girls hjemmeside så klik her!
Hvis du synes, fodbold lige er sagen, kan du låne bladet Goal.dk
Her kan du læse en hel masse om de største ligaer i europæisk fodbold, om Champions League og UEFA Cup´en og om de største stjerner i Premier League, Serie A. La Liga, Bundesligaen og Ligue1.
Du kan også læse om dansk fodbold - bl.a. om spillerne i SAS Ligaen og på landsholdet, men også om de nye danske talenter både herhjemme og i udlandet.
Goal.dk udkommer en gang om måneden.
Du kan ikke låne det nyeste nummer med hjem,
men du kan blive skrevet op til det.
Har du lyst til at se Goals hjemmeside så klik her!
Du kan også låne Ridehesten Junior, hvis du gerne vil vide mere om heste og ridning.
I hvert nummer er der flotte plakater, som du måske må få. Spørg!
Der er også tegneserien om Baldur, gode råd til dig om din hest, konkurrencer og informationer fra Dansk Rideforbund.
Ridehesten Junior udkommer en gang om måneden.
Du kan ikke låne det nyeste nummer med hjem, men du kan blive skrevet op til det.
Her kan du se Ridehestens hjemmeside
Børnebiblioteket har også Anders And - blade, du kan låne med hjem.
Du kender helt sikkert den altid uheldige and og hans 3 nevøer, Rip, Rap og Rup.
Anders And udkommer en gang om ugen.
Du kan ikke låne det nyeste nummer med hjem, men du kan blive skrevet op til det.
Gå på opdagelse på Anders Ands hjemmeside.