Genveje
Har du lyst til en god serie og kan du lide slægtsromaer? Så er Anne Karin Elstads romanserie om folkene på Innhaug måske noget for dig. Hvis du allerede har læst de første to i serien, så glæd dig til dette tredje bind.
Et nyt rodfæsteaf Anne Karin Elstad. Bind 3.
Året er 1834, og der er blevet trangt i bygden, så trangt at Margret og hendes mand Erik bestemmer sig for at flytte. Det er en stor beslutning, men de har fundet god jord og en gård langt fra Innhaug, på Møre-kysten.
Et nyt rodfæste handler om kamp for tilværelsen, om fælles slid og indsats, om livet som tilflyttere. Ikke mindst handler romanen dog om det ægteskabelige samliv.
I romanerne om folkene fra Innhaug er der stærke følelser og dramatik, der er natur og bøvl, sorg og glæde - alt sammen fortalt med stor livsfylde og med detaljer, der gør den kulturhistoriske ramme levende, og på en forunderlig måde med stor apel til moderne nutidslæsere.
Margretaf Anne Karin Elstad. Bind 2.
Trøndelag, år 1818, har Oline og datteren Magret det svært, Magret får til stadighed hentydninger om, at hun ikke er andet end en horeunge. Hendes forhold til Oline gør ikke omstændighederne bedre. Oline må indse, at hun ikke længere kan beskytte Magret mod bygdefolkets hån. I løbet af skoleårene og sin ungdom fyldes Magret med trods og hævnlyst. Men også af længsel efter kærlighed og venskab.
Folkene fra Innhaugaf Anne Karin Elstad. Bind 1.
Forår 1809. I bygderne har folk måtte blande bark i melet for at overleve vinteren - således også på Innhaug, com er en af de bedste gårde i bygden. Vi er i Trøndelag, langt oppe i Norge, her foregår Anne Karin Elstads storslående romaner om folkene på Innhaug.
Gennem både levende og indlevende skildringer lærer vi folkene at kende: Ole, som er manden på gården, og hans to sønner, Bård og Hans, Oles hustru Gertrud og den uundværlige faster Margtet. Størst vægt i det storslåede epos om folket på Innhaug har dog skildringen af Oline og hendes store kærlighed.
Folkene på innhaug er Anne Karin Elstads debutroman. Den udkom første gang i 1976.
Sidste bind i serien er planlagt til at udkomme senere i år og kommer til at hedde Vejene mødes. Hvis du allerede nu ønsker at bogen, så udfyld nedenstående formular.