Genveje
I et svagt øjeblik giver Judith efter for sin mands store ønske om at flytte til det nordligste England - langt fra sit elskede London, vennerne og det velkendte.
På landet er alt anderledes: Man kan ikke få en ordentlig Caffé latte, der er koldt, mørkt og ensomt, børnene bliver syge, og manden er aldrig hjemme, fordi han skal passe sit krævende job i stor byen. Med tre små børn og en karriere på standby opdager Judith til sin fortvivelse, at hun - en moderne og frigjort kvinde - er gået i kvindefælden og er strandet i 1940érne. Hendes primære funktion er nu at gøre sin familie lykkelig, og det går ikke altid lige godt!
I sin desperation starter Judith en blog, for som hun siger: Det er sikkert billigere end at gå i terapi. Mens hun blogger sig gennem det næste års tid, opdager hun ting, som hun aldrig havde troet: at hun kan blive venner med folk, der tror på apokalypsens fire ryttere, at det kan være en nærdødsoplevelse at løbe tør for benzin - og at hun faktisk kommer til at holde af det smukke og barske Northumberland.
Med stor selvindsigt, humor og selvironi fortæller hun om livet på landet set fra en storbykvindes vinkel og om udfordringen ved at få en kaotisk hverdag som mor til tre til at hænge sammen. Hun stiller skarpt på de mange kompromiser, parforhold og familieliv kræver, men også på, hvordan viljen til at blive lykkelig kan gøre det hele umagen værd.