Vi har lige fået to nye ungdomsbøger, der begge handler om unge pigers jagt på det perfekte liv. Begge piger har et forfærdeligt liv, så prisen for den fuldendte facade er høj - alt for høj!
Bogen følger Mathilde gennem hendes 3 år på gymnasiet. Hun starter i 1. g som den søde, artige pige fra kirkekoret, men hendes liv forandrer sig, og vi hører om hendes erfaringer med kærester, veninder, skuespilkarriere, sex, familie, omgangskreds, alkohol, anoreksi og troskab.
Mathilde kæmper for at blive perfekt. Hun bliver bl.a. bedsteveninde med skolens smukkeste pige og kæreste med drømmefyren, men Mathilde kommer alt for langt ud i sin stræben efter det perfekte liv og må til sidst erkende, at et liv uden ildelugtende prutter, betændte bumser og kiksede situationer simpelthen ikke er værd at leve.
Bogen er dedikeret til Jionas, som vi ikke får at vide, hvem er. Kirsten skriver om Jonas, at
"Du bar mig på dine skuldre, men jeg blev for tung til sidst. Jeg vil aldrig glemme dig".
Kirsten Carlsen har skrevet flere romaner, selv om hun kun er 20 år. Hun begyndte faktisk at digte historier allerede inden, hun selv kunne skrive. Hun fortalte bare historierne til sin mor, som så skrev dem ned.
Som 9-årig lavede Kirsten Carlsen sit eget mini-bibliotek, hvor klassekammeraterne kunne låne hendes bøger.
Du skulle måske også læse Kirstens roman, der hedder
Højt elsket: en families kamp mod kontrolleret spiseforstyrrelse.
Bogen handler om Lea, som går på slankekur i sommerferien. Desværre går slankekuren hurtigt over i anoreksi. Hele Leas liv kommer til at handle om at undgå de fedende måltider, og det bliver en enorm belastning både for hende selv og for familien og vennerne.
Læs om Kirsten Carlsen og hendes nye bog her
Bogen er første bind i en ny serie om romantik, venskab og intriger i et amerikansk high school- miljø i stil med Mary Kate og Ashley og Lizzie McGuire.
15-årige Reed er omsider kommet ind på det eksklusive Billings-kollegium, hvor hun må opvarte de andre elever, som kalder hende "Vinduesslikker". Reed har et brændende ønkse om at blive en del af den magtfulde in-klike, der består af de smukkeste og mest intelligente piger, Billings-pigerne. Men bag Billings-pigernes stylede facader gemmer der sig hemmeligheder så mørke, at de dårligt tåler dagens lys.