Xenia elsker sine tre søskende og som storesøsteren i en familie med mor og fire børn har Xenia fået rollen som den "anden" forælder.
Hun kæmper med at slå til i skolen og er meget optaget af at få familiens liv til at hænge sammen. Familien bor i Ishøj og det er svært at få pengene til at slå til.
Xenia og hendes mor går med aviser for at tjene lidt ekstra penge til husholdningen og sommerferien.
Da Xenia får muligheden for at komme på efterskole, indstiller hun sig på at forlade familien og de velkendte rammer i Ishøj til fordel for et år med nye udfordringer på Fyn.
Det er en hård kamp, Xenia kaster sig ind i. For hvordan vil det gå med familien og hende selv, når hun er væk fra de søskende, hun er så tæt knyttet til?
Hvordan vil det gå med veninder, drengene og det sociale teenagerliv, som Xenia aldrig har været en del af?
Vil det lykkes hende at frigøre sig fra livet med pligterne og blive en helt almindelig teenager?
Filmen er en fortælling om en stærk pige, men også en påmindelse om, at Danmark er et samfund bestående af sociale forskelle, hvor ikke alle teenager lever et problemfrit liv.
Bestil filmen Lille Voksen her