Få styr på din litteraturliste

Med LitteraturlisteAutomat kan du let lave en perfekt litteraturliste.

En litteraturliste er en vigtig del af din opgave, og du bliver bedømt for den, mere end du tror. Litteraturlisten er din "liste over beviser" for dine metoder, argumenter, påstande m.m.

 

Hvem står bag Litteraturliste Automaten?

Litteraturlisteautomaten er bibliotekernes hjælp til din litteraturliste. Den er gratis at bruge og er udarbejdet med støtte fra Danskernes Digitale Bibliotek. 

 

Hvilken standard følger Litteraturlisteautomaten?

Litteraturlisteautomaten følger standarden APA 7, som bl.a. beskriver, hvordan de enkelte kilder skal formateres, og hvilke oplysninger der som minimum skal med. 

APA 7 er i øjeblikket (2020) seneste udgave af APA-standarden og en af de mest benyttede akademiske referencestandarder.